Arrangementet foregår i Vartov - Farvergade 27, København.

Fyraftensmøde: Samskabelse og Personalisme

Mennesket er unikt – Mennesket er relationelt – Mennesket er engageret. Hvordan kan dette menneskesyn skabe en ægte samskabelse?

Cura Netværk: Fyraftensmøde i Vartov

København | 19. maj |16.30 – 19.00

SAMSKABELSE OG PERSONALISME

med fokus på relationer og roller

Mennesket er unikt – Mennesket er relationelt – Mennesket er engageret. Hvordan kan dette menneskesyn skabe en ægte samskabelse? Med udgangspunkt i oplæggene vil vi i løbet af workshoppen samskabe et reflektionsværktøj med fokus på deltagerbehov, relationer, roller, dilemmaer og opmærksomhedspunkter i samskabelsen. Mødefacilitator: Charlotte Mathiesen, designer og innovationskonsulent.

SAMSKABELSE, RELATIONER OG ROLLER

Hvad indeholder charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige? Og hvorfor har Frivilligrådet opstillet seks principper for samskabelse? Bør samskabelse tage afsæt i et menneskesyn? Vi ser på, hvorfor relationer og roller er så afgørende for om samskabelse kan blive en succes. Oplæg ved Kim Tverskov, journalist og boligsocial demokratikonsulent, der har arbejdet i 18 år med frivillighed, boligsocialt arbejde og kompetenceudviklig i udsatte boligområder.

DILEMMAER OG PERSPEKTIVER PÅ SAMSKABELSE

Hvorfor er der så stor interesse for samskabelse? Hvad siger forskningen? Kan man opstille forskellige perspektiver på samskabelse? Oplæg med fokus på ledelsesrollen og samskabelsens mange dilemmaer. Oplæg ved Anne Tortzen, PhD studerende, RUC (Institut for Samfund og Erhverv), chefkonsulent, UKON og grundlægger af Center for Borgerdialog.

WORKSHOP: CURA REFLEKTIONS-VÆRKTØJ OM SAMSKABELSE

Mødet afsluttes med en dialog om, hvordan deltagerne i Cura Netværk kan arbejde videre med samskabelse i form af en eller flere temagrupper. Tænk gerne over, hvad du/I ønsker at bidrage med. 

Mødet slutter kl. 19. For jer, der har tid og lyst, er der pølse- og ostebord, vin, øl og vand. Hvis du allerede nu ved, at du bliver hængende til lidt mad, så skriv det gerne når du tilmelder dig. Der er kaffe fra kl. 16. 

Tilmelding til fyraftensmødet skal ske til: Cæcilie:

E-mail: helmersille@hotmail.com.

Der er plads til et begrænset antal deltagere. 

Arrangør: Cura Netværk